Inden rejsen: Gode råd til dig, der skal udenlands

Det tyder nu endelig på, at vi snart for alvor kan komme ud at rejse igen uden at få dårlig samvittighed. Vaccinerne bliver rullet ud, og restriktionerne bliver løbende lempet, så vi kan komme ud og nyde varmen. Vi giver dig her gode råd til din rejse, hvis du skulle have glemt, hvordan man gør.

Planlæg din rejse hjemmefra

Nogle foretrækker at lave impulsive handlinger på sin rejse, og det har også sin charme. Men det er eksempelvis træls at stå i en situation, hvor man gerne vil dykke, men ikke har husket sit udstyr hjemmefra. Undersøg derfor i det mindste, hvad der er muligheder i dit lokalområde, og om du har noget derhjemme, du kan bruge til det. Med en dykkerbutik i Århus kan du eksempelvis få styr på udstyret til denne disciplin.

Husk at forny dit pas

Vi er mange, der har været i tvivl om, hvorvidt man kunne rejse her til sommer, og det betyder også, at mange af os foretage impulsive rejsekøb. Men har du husket at forny dit pas til rejsen? Det kan nemlig godt tage op til seks uger at få det retur, og det er muligt, at det tager endnu længere tid nu her, hvor alle gerne vil rejse.

Tag en ekstra test i lufthavnen

Dukker du op lige i tide til at tage en coronatest inden din rejse? Godt. Men det er ikke sikkert, at det er nok. Du kan jo risikere, at den kommer tilbage som ugyldig, og så får du altså ikke lov at rejse. Tag derfor afsted i god tid, så du kan tage potentielt to tests.