Grønne tage vinder mere og mere indpas i Danmark

Grønne tage har i mange år været udbredt i udlandet, men er i de senere år for alvor også ved at vinde ind i Danmark. Du har måske set det på rejser uden for Danmark, men de seneste fem år er det også blevet populært i Danmark at have græs på taget. Især har de mange voldsomme regnskyl og skybrud vist, at det kan være en nødvendighed i mange byer at have grønne tage. Desuden er det jo en ekstra fordel, at grønne tage er miljørigtigt og bæredygtigt og oftest fremstår æstetisk flot.

Hos Buus Anlægsgartner A/S, der har base i Brabrand i Midtjylland, er de eksperter i at konstruere grønne tage. Virksomheden har været med fra starten, hvor tagene begyndte at blive udbredt, og har allerede et meget stort antal kvadratmeter med sedumtage i hele landet. Sedum er det botaniske navn for den plantegruppe, der på dansk hedder stenurt, og som er særdeles velegnet til de tynde opbygninger, der bruges til netop grønne tage. Buus Anlægsgartner har arbejdet med Sedumtage siden 2004, og har udviklet løsninger, som de kan stå 100 procent inden får. Løsningerne skaber gode forhold for både planterne, og giver optimale drænforhold. Men hele tiden sørger de for hos Buus Anlægsgartner at opkvalificere sig via uddannelse, konferencer og messer, og dermed være på forkant med den nyeste udvikling.

De grønne tage kan håndtere store nedbørsmængder, de er særdeles effektive til temperaturreguleringer, og så medvirker de til at give byen grøn profil. Et sedumtag kan optage helt op til 80 procent af regnvandet, hvilket aflaster kloaksystemet betydeligt. Tagene fungerer som isolering om vinteren, hvor de kan holde på varmen. Om sommeren får solens stråler vandet til at fordampe og opvarmer altså ikke taget. Herved reduceres den såkaldte “urban heat island”, der er betegnelse for den varme, der eller oplagres og genereres, når asfalt og mursten erstatter områdets naturlige vegetation. Derudover skaber de grønne tage et rigtigt behageligt og varieret miljø for de mennesker der bor og færdes i byen. Fordele er altså rigtig mange med et grønt tag.

Det er forholdsvis let at få anlagt et sedumtag med enkelt præfabrikerede måtter eller bakker, som giver et grønt og færdigt udseende med det sammen. Højden på opbygningen kan laves fra 3 til 6 cm. Man kan også vælge at anlægge et grønt tag bestående af små sedumplanter, hvor man selv har indflydelse på hvilke sorter, der kommer på taget og i hvilke former de plantes. Ved denne løsning udplantes der ca. 25 stk. små sedumplanter pr. m2, som efter ca. to vækstsæsoner er helt sammenvokset.

Hos Buus Anlægsgartner er Jesper Staal den store specialist i grønne tage. Du er altid velkommen til at ringe eller maile til eksperten og få en snak om mulighederne.