Tøj og tilbehør til dig, der tør være dig selv

I hjertet af Roskilde finder du butikken Fatima, der gennem mere end 30 år har forhandlet tøj og diverse tilbehør til folk der tilhører forskellige subkulturer, herunder goth, punk og emo, samt folk der har en alternativ tøjstil. Fatima er for dig, der ikke er bange for at skille dig ud og vise hvem du er, f.eks. gennem din påklædning. Udover den fysiske butik i Roskilde, forhandles Fatimas produkter også gennem webshoppen http://fatima.dk/.

Vi har bl.a. et stort udvalg af makeup og tilbehør, herunder alt fra både traditionelle makeupprodukter som f.eks. øjenskygge og læbestift, til farverig UV-maling og selvlysende neglelak, der kan være en fed detalje til f.eks. en fest eller en tur på diskotek.

I vores sortiment kan du endvidere finde et bredt udvalg indenfor påklædning til både drenge og piger. Et gennemgående tema er læder og nitter, der er med til at give tøjet et råt udtryk. Noget, der derimod ikke er råt, er de søde kigurumi-dragter, som stammer fra Japan og ofte forestiller dyr og fantasivæsener såsom enhjørninge, Pokémons og andet. Hos Fatima kan du f.eks. vælge en dragt som får dig til at ligne den søde og bløde karakter Totoro, en farlig drage eller en tyk panda.