Sikkerhedssko eller værnesko fra Ølholm Safety

Sikkerhedssko er ikke bare sikkerhedssko. Der er mange krav, som skal være opfyldt, førend et par forstærkede sko kan kalde sig ”sikkerhedssko”. I følge Arbejdstilsynet er sikkerhedssko – også kaldet ”værnefodtøj” – defineret derved, at den enten er forsynet med en beskyttelseståhætte, og der ud over kan have supplerende værneegenskaber, eller alternativt ingen beskyttelseståhætte har, men i stedet besidder en eller flere af disse supplerende værneegenskaber. Af værneegenskaber, som en sikkerhedssko kan besidde, kan nævnes følgende:

  • Værnesål, som er en ekstra forstærket sål. En værnesål forhindrer glasskår eller søm i at trænge igennem sålen og op i foden.
  • Skridhæmmende såler. Især medarbejdere i kantine, køkken eller restaurant kan have stor gavn af skridsikre sko, som beskytter imod udskridning på glatte eller fedtede gulve.
  • Kemikaliebestandige materialer. Arbejder man med ætsende materialer, giver det en vis mening, at skoen er forsynet med kemikalieresistente egenskaber – det vil sige, at ydersålen og skoens øvrige materialer kan modstå angreb fra syrer eller baser.
  • Antistatiske/gnistsikre materialer. Hvis man arbejder i laboratorier med følsomt udstyr eller på steder, hvor der arbejds med eksplosive luftarter (for eksempel på operationsstuer), skal din sikkerhedssko være fremstillet i materialer, som ikke udvikler gnister ved statisk elektricitet.
  • Brandhæmmende materialer – hvis du arbejder i miljøer, hvor du kan blive udsat for kraftig strålevarme, gnister og gløder, eller stænk fra smeltet metal.

Vælg det rette sikkerhedsfodtøj til dine medarbejdere

Arbejdstilsynet påbyder arbejdsgiver at sørge for, at det rette, egnede sikkerhedsfodtøj stilles til rådighed for medarbejdere, som er i risikozonen for at blive udsat for et eller flere af ovennævnte scenarier. Derfor er det vigtigt, at du som arbejdsgiver sætter dig grundigt ind i, præcis hvad dine medarbejderes hverdag byder på af risici, uanset om de befinder sig på en byggeplads, i et køkken, på hospitalsgangene, på et lager eller i en produktionshal – og udvælge sikkerhedssko herefter. Se de mange forskellige typer sikkerhedssko på olholm.dk