Indret det perfekte børneværelse

Modsat mange andre rum i hjemmet er børneværelset et sted, hvor kreativiteten kan få frihed, og man ikke behøves at tænke skandinavisk moderne design ind i hjemmet. Det må gerne være lidt skævt, og det kan samtidig være et projekt, hvor man som forældre kommer tættere på sine børn. Lad farverne få fuld knald – de er jo kun børn i kort tid, så hvorfor ikke give dem det, der lader deres fantasi løbe løbsk?

Vi kommer her med gode råd til, hvordan du udnytter dine børnekvadratmetre bedst.

Brug fototapet med børnenes helte

Fototapet er lidt noget andet end bare almindelig tapet. Ikke i struktur og opsætning, men fordi fototapet viser et meget specifikt billede af en eventuel figur eller helt. I hvert fald hvis det er fototapet til børn.

Børn elsker deres yndlingsfigurer, og man skal helst have så mange objekter med dem som muligt, uanset om det er på madkassen, som sengelinned eller i dette tilfælde tapet. Fordi du kan faktisk finde tapet med prinsesse-, spiderman- eller Star Wars-tema. Og det behøves ikke engang være så dyrt igen – du kan for et par hundrede kroner gøre din dreng eller pige rigtig, rigtig glad. Det er lidt noget andet, når fotoet er printet ind i væggen i stedet for en flad plakat fra et blad.

Projekt hulebyg

Børn har en tendens til at gemme sig i huler og andre steder, hvor de kan få deres små kroppe ind. Med en tilbygning til sengen eller en decideret hule kan du gøre børneværelset til noget, som de andre børn i børnehaven eller skolen i hvert fald ikke har. Og så ved vi godt, hvem der er den populære, som alle de andre gerne vil besøge.

Men pas på – det kan godt blive dyrt i saftevand og kage, når der skal serveres ind i hulen!

Måtter med mulighed for leg

Mange børneværelser benytter gulvtæpper, fordi det er blødere for børn at lege på. Det er sådan set også rigtigt og en god prioritering, men har du tænkt på, hvor svært det kan være at lege med figurer på bløde gulvtæpper? Figurerne skal helst bruge fast underlag for at stå oprejst, og derfor kan en solid måtte være en god investering.

Man kan ligeledes få måtter, der styrker børnenes indlæring med puslespilssammensætning.