3 veje til et mere fleksibelt hjem

Ville det ikke være skønt, hvis du havde et fleksibelt hjem, hvor du hurtigt kunne gøre plads til alle dine gæster? I virkeligheden skal der faktisk ikke ret mange udskiftninger til, for at det kan lade sig gøre. Så hvis du ønsker et hjem, som hurtigt kan tranformeres, så skal du læse med her, hvor du får tre tips til et mere fleksibelt hjem.

1. Sovesofaen

Du kender den sikkert godt, og du finder den på en del teenagers værelse. Sovesofaen er muligvis ikke den bedste løsning til en permanent seng, men den er super praktisk, når du har overnattende gæster. Der findes rigtig mange forskellige slags sovesofaer, som er i mange forskellige prisklasser. Nogle sidder du så godt i, at du sagtens kan bruge dem som almindelig sofa i stuen.

2. Bord med udtræk
Hvis man er en lille familie på fire, så er der ikke meget ved, at sidde og spise ved et tolvmands bord hver aften. Men hvis du nyder at have mange gæster, så er der højst sandsynligt brug for bordpladsen. Heldigvis er der en ret simpel løsning på det. Skift dit almindelige spisebord ud med et bord med udtræk. Så kan du tage tillægspladerne frem, når du har brug for dem.

3. Skinnespots

Hvis du i forvejen ofte rykker på dit spisebord, så ved du hvor frustrerende det er, når lamperne kun lyser en fjederdel af bordet op. Det problem kan du løse ved hjælp af skinnespots. Med skinnespotsene kan du nemlig flytte rundt på lamperne, som det passer dig. På den måde kan du få lys lige nøjagtigt der, hvor du har brug for det.