3 uundværlige genstande til din grisefarm

Hvis du har planer om at få din egen grisestald med henblik på både at være selvforsynende og salg, så er der nogle ting, som du bare skal have til dine grise. Det er et omfattende projekt at holde de store dyr, da de både skal behandles ordentligt, samtidig med at du rent faktisk skal tjene penge på projektet.

Vi giver dig her råd til, hvad du bør eje som effektiv landmand med grise i stalden.

Gør det nemt at parre grisene

En stor del af det at have en grisefarm er parringen, som skal sikre den videre vækst og sunde pattegrise. Hvis du ikke ønsker at inseminere søerne, kan du bruge en såkaldt ornespray, som meget kort forklaret gør søerne liderlige. Denne ornespray indeholder en helt særlig sammensætning af duftstoffer, som søerne kan dufte. Brug den med cirka 60 centimeters afstand fra søernes tryner.

Hold øje med vægten

For at kunne sælge eller slagte grisene på det rigtige tidspunkt, skal du være sikker på, at grisene har den rigtige vægt. Og det kan godt være lidt besværligt med sådan nogle store dyr, for hvordan får man dem vejet? Der findes såkaldte grisevægte, som er beregnet til, at kreaturer kan gå op på vægten via en fold-funktion.

Varmelampe for bedre forhold

Det er vigtigt, at du tager dig godt af dyrene, mens de stadig er i live. Det betyder god mad og tilpas gode forhold. Hvis du ikke har mulighed for at holde dyrene udenfor på græs, skal du sikre, at staldforholdene er gode nok. Det kan blandt andet betyde, at du skal købe en varmelampe, så de ikke fryser.